Tip os log ind

To personer er reddet i land efter bådbrand i Odense Fjord

To personer er reddet i land, efter at de hoppede i vandet, da deres båd brød i brand.
13. juni 2018, 16.42

To personer er reddet i land efter en redningsaktion i Odense Fjord.

Det oplyser Forsvaret på Twitter.

- De to mand er reddet i land af helikopter fra Forsvaret og er i god behold. Deres båd brænder fortsat og holdes under opsyn.

De to personer hoppede i vandet, da deres båd brød i brand.

Mens flammerne raserede på båden, klamrede de to personer sig til en bøje i vandet, mens Forsvaret og lokalt beredskab satte en redningsaktion i gang.

Som forsvaret oplyser, er branden på båden fortsat i gang, og man er i gang med at finde ud af, hvordan man får stoppet branden.

/ritzau/

Ordet er dit