Tip os log ind
Thomas Bachmann.

Ytringsfrihed-amputation gennemført

20. april 2019, 06.30

YTRINGSFRIHED Hov, hvad skete der lige der? Blev vores ytringsfrihed lige amputeret for øjnene af os af vores egne folkevalgte politikere?

Om man vil erkende det eller ej, så blev palmesøndag dagen, hvor voldsmændene blev båret på ryggen af vores politikeres udtalelser, mens den, som rent faktisk overholdt loven, blev ulovliggjort og gjort til grin.

Jeg tager absolut afstand fra Rasmus Paludans (herefter RP) udtalelser og metoder, men han har dog som den eneste ikke brudt loven! Han har søgt og fået tilladelse til at demonstrere, mens de, som angreb ham, absolut ikke kun var interesseret i at stoppe demonstrationen, de så chancen til ballade igen.

Mens kritikken tydeligt kun har været imod RP, er det underligt, at de fleste har taget de demonstrerende i en form for forsvar.

Er RP provokerende, ja og ja, det er unødvendigt, men ikke desto mindre alle danskeres grundlovssikrede ret til netop at demonstrere. At de lokale vælger brosten, fyrværkeri og andet kasteskyts imod politiet er ulovligt. At starte brande mange steder i byer er ikke deres protest imod RP, men et direkte angreb på Danmark. Det tydeliggør deres afsky for vores demokrati og love, som de ellers elsker at gemme sig selv bag.

Som f.eks. da de selv valgte at demonstrere med offentlig bøn på Christiansborgs Slotsplads, der benyttede de netop denne demokratiske mulighed og blev kun mødt med tilråb og en lille moddemonstration. Ingen stenkast, ingen vold mod politiet eller spontane påsatte brande. Og det er vel sådan, vi skal administrere en demonstration og ikke med vold, sten og bål. Det tydeliggør bare igen forskellen i vores mentalitet, forholdet til demokrati, loven og regler og beviser deres ligegyldigheden over alt, der ikke lige passer ind i deres eget »domæne« i Danmark.

Vores egne folkevalgte har siden i næsten det hele politiske spektrum og nærmest undskyldende forsøgt på hver deres måde at nedgøre retten til at demonstrere lovligt og »hjælpe« politiet med deres arbejde. Men det må betegnes som et direkte angreb på den ed, man som folkevalgt politiker tager for at beskytte vores grundlov.

Dette står i Grundlovens kapitel 4, § 32, kommentar Stk. 7:

»Et folketingsmedlem skal højtideligt love, at han eller hun vil overholde grundloven. Det sker ved at underskrive en erklæring. Ellers kan vedkommende ikke deltage i Folketingets forhandlinger eller afstemninger. Han eller hun kan heller ikke være medlem af et folketingsudvalg«.

Men skal der så aldrig demonstreres på Blågårds Plads igen? Selvfølgelig skal der det. Dette er ikke deres område med specielle regler kun gældende for dem. Blågårds Plads er dansk, en sammensmeltning af mange kulturer, men stadig dansk og dansk lov gælder. De er en del af Danmark og i Danmark har ytringsfrihed mm. Politikerne godkender en amputation af vores grundlovssikrede ret, men så kan de ikke være politikere.

Ordet er dit



Mere Debat