Tip os log ind

Vitta Lysgaard bisat

Æresborger Vitta Lysgaard blev stedt til hvile fra Angligården torsdag middag
07. februar 2013, 13.01

Ved en meget smuk højtidelighed på Angligården i Birk torsdag middag blev Hernings æresborger, Vitta Theresa Lysgaard, bisat.

Familien havde ønsket en privat bisættelse, men i respekt for den store glæde, Vitta Lysgaard havde givet udtryk for ved at blive byens æresborger, var det officielle Herning også med ved bisættelsen.

Her vekslede korte mindetaler med musikalske indslag, inden kisten til højtidelighedens eneste fællessang, Kim Larsens »Om lidt bli’r her stille«, af familiemedlemmer blev båret ud til den ventende rustvogn.

Vitta Lysgaard var et forbillede

Første taler ved Vitta Lysgaards båre var borgmester Lars Krarup. Han kaldte det i sin mindetale imponerende, hvad Vitta Lysgaard havde nået i sit 82-årige liv - på trods af, at livet bød på både glæder og sorger, op-  og nedture for hende:

- Hun har været et forbillede for mange her i området. Vitta Lysgaard lykkedes med meget og fremstår derfor for mange som indbegrebet af det, vi gerne ser som Herning-ånden, sagde Lars Krarup.

 

Læs mere om bisættelsen i fredagens Herning Folkeblad.

Ordet er dit