Tip os log ind
17-årige Olivia Møller Holdt (med bolden) blev skiftet ind i den første EM-kamp, som danskerne tabte til Tyskland.
Foto: Privatfoto

Vildbjerg-piger begyndte EM med knebent nederlag

Vildbjerg SF har fire spillere med på U19-kvindelandsholdet i fodbold, som indledte EM-slutrunden med 0-1 mod Tyskland
18. juli 2018, 22.10

VILDBJERG U19-landsholdet for kvinder tog onsdag eftermiddag hul på EM-slutrunden i Schweiz. Vildbjerg SF har hele fire spillere med i den talentfulde landsholdstrup, der indledte turneringen med 0-1 mod Tyskland.

De fire Vildbjerg-talenter startede alle på udskiftningsbænken. Herfra kunne de se tyskerne bringe sig foran i det 54. minut. Lise Dissing og Olivia Holdt Møller kom ind efter scoringen, mens Cecilie Winther Johansen og Emma Skou Færge fra bænken kunne se, at klubkammeraterne og de andre danskerne ikke fik noget ud af deres pres i slutminutterne.

Vildbjergs fire piger

VSF er repræsenteret på U19-kvindelandsholdet med Emma Skou Færge, Olivia Møller Holdt, Cecilie Winther Johansen og Lise Dissing.

Landsholdet deltager i EM-slutrunden i Schweiz 18.-30. juli.

Danmark skal møde Tyskland i eftermiddag, Italien på lørdag 21. juli og Holland på tirsdag 24. juli.

Ordet er dit



Mere Aulum-Vildbjerg