Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Vidne ser mulig gerningsmand til tyveri i Kibæk

08. januar 2019, 09.53

KIBÆK Politiet modtog i går en anmeldelse om tyveri fra en villa i Kibæk.

Gerningstidspunktet er fra søndag klokken 22 til mandag klokken 7, hvor gerningsmanden ifølge politiet er kommet ind via en uaflåst hoveddør.

Der er stjålet 2000 kroner i kontanter, en computertaske med bøger, en pakke Viking cigaretter, en deodorant samt en fletkurv med en bilnøgle i.

Et vidne har på et tidspunkt mellem klokken 23.30 og midnat set en mand i området, og politiet mener, at vidnet kan have set gerningsmanden til tyveriet.

Vidnet beskriver manden som 25-30 år, 185-190 centimeter, spinkel af bygning, iført sort hættetrøje og sorte joggingbukser. Han bar på en sort Nike-taske.

Ordet er dit



Mere 112