Tip os log ind
Foto: Colourbox

Vidne fra tankstation i Ikast efterlyses

12. december 2018, 10.26

IKAST Lokalpolitiet i Herning efterlyser en mand, som fredag 26. oktober klokken cirka kvart over et om natten var inde på tankstationen Cirkle K i Vestergade i Ikast.

Politiet vil gerne i kontakt med manden, da han kan have oplysninger vedrørende en sag, som politiet er i gang med at efterforske.

Manden var inde i butikken hos Circle K, hvor han på tidspunktet var iført en mørk jakke og lyseblå jeans. Under jakken bar han en hættetrøje med lys hætte, og han var også iført en hvid kasket.

Han har muligvis skæg, og det kan være gråligt.

Lokalpolitiet i Herning kan kontaktes på telefon 114.

Ordet er dit



Mere 112