Tip os log ind
Foto: Arkiv/ritzau Scanpix

Uromager slog ud efter politibetjent

12. juni 2019, 09.33

HERNING En 44-årig mand fra Haderslev blev i går anholdt, efter at han havde lavet uro på varmestuen i Bethaniagade.

Den 44-årige mand var ifølge politiets oplysninger kraftigt påvirket af alkohol, og da betjentene ville sende ham en tur i detentionen på politigården i Holstebro for at sove rusen ud, slog han ud efter en af betjentene.

Han ramte ikke, men handlingen var nok til, at han blev sigtet for vold mod tjenestemand i funktion. Han blev også sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen på varmestuen.

Ordet er dit



Mere 112