Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Unge på sommerhus-tur fik uventet besøg

Politiet måtte i weekenden ud til et sommerhus, hvor nogle unge fra Herning opholdt sig - og fik uventet besøg
14. januar 2019, 12.30

HERNING Flere herningensere fik sig i weekenden en uheldig oplevelse. En håndfuld unge mennesker fra Herning-området var ifølge Skive Folkeblad taget på weekend i sommerhuset i det nordlige Salling.

Men natten til søndag fik de uventet besøg af fire unge personer, som ifølge avisen også er her fra Herning-området - de var angiveligt dukket op for at snakke med en ung mand, som de mente opholdt sig i sommerhuset.

- De fire tiltvang sig adgang til sommerhuset, og der blev ledt efter den unge mand i hele huset. De var igennem alle rum, og alt blev undersøgt, men de fandt ham ikke, fortæller Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive til Skive Folkeblad.

Da politiet senere kom, var den unge mand til stede, og han gav - ifølge Niels Bach - selv udtryk for, at de fire uventede gæster var kommet på grund af et spørgsmål om penge.

Ordet er dit



Mere 112