Tip os log ind
Arulanantharajah Thillainadarasa, Arul.

Undervisning i sprogskolerne er ikke nok til at lære dansk

20. februar 2018, 13.00

SPROGSKOLER Sprogskolens undervisning og arbejde for udlændinge er enestående. Men desværre er denne undervisning ikke nok til, at udlændinge kan tale godt og skrive dansk, fordi de nemlig også efter undervisningen på skolen bruger sproget efter deres undervisningen.

Jeg kom til Danmark i 1985, på daværende tidspunkt var vi kun otte elever i min sprogundervisningsklasse. Jeg blev undervist op til et år på sprogskolen, herefter begyndte jeg på mejeristuddannelsee på Teknisk skole i Holstebro. Min svoger begyndte på handeskoleuddannelse i Herning. Jeg afsluttede som mejeritekniker og min svoger afsluttede lægeuddannelsen, min kone afsluttede kontoruddannelsen fra handelsskolen og arbejdede på motorkontoret i skatteafdelingen i Herning. De andre fra min klasse har også opnået succes i deres liv. Det viste sig, at med færre elever i klasserne fik man mere af undervisningen, da lærerne havde mere tid til at bruge på de enkelte elever for 30 år siden.

I 1985 var det muligt for os at bruge det danske sprog efter skolen, da der var et mødested for flygtninge efter undervisningen. Der var det muligt for os at møde danskere og indvandrere og tale dansk ved at lave fælles aktiviteter sammen. Da det var muligt at lære dansk så hurtigt, var det også hurtigt, de fik et fast job. At få sig et job var også essentielt for at forbedre sprogkundskaberne. Det var muligt for os at lære dansk hurtigt på arbejdspladsen. Flere tamiler og andre nationaliteter havde kontaktfamilier, hvor de fik hjælp til deres forskellige behov. I dag kan flytninge ikke få kontaktfamilier, der er få.

Mange politikere taler om, at dansk er meget vigtigt for udlændingene, de ved, hvor vigtigt det er. Derfor de kæmper for det. Kommune, region og stat skal finde gode løsninger til, hvordan udlændinge hurtigst muligt kan lære dansk, og samtidigt finde ud af, hvem der ikke kan lære dansk, fordi mange flygtninge kommer fra krigsramte lande. De kan ikke lære dansk på grund af traumaer og sindslidelser. Hvis de har problemer med lektier eller at lære dansk, skal der findes en anden undervisningsmetode, som vil gavne dem. Jeg har mødt læger, ingeniører og andre højt uddannet folk fra forskellige lande. De kunne ikke lære dansk på grund af deres alder og andre omstændigheder.

I dag har situationen ændret sig, der er flere udlændinge, som virkelig gerne vil lære dansk igen. De har for mange år siden lært det på sprogskolen eller andre skoler. De fleste er førtidspensionister, folkepensionister og andre, som har sprogvanskeligheder. At undervise dem, så de får et bedre dansk, er en stor opgave for kommunen. Det vil være en stor udgift, hvis de skal blive undervist på sprogskolen. Der er en interesse for, de gerne vil lære dansk i de områder, de bor. F.eks. igennem boligforeningerne.

I dag har mange boligforeninger integrationsprojekter igangværende. De får støtte gennem staten og velfærdsorganisationer. Så derfor vil det være muligt for de enkelte boligforeninger at hjælpe med sprogundervisning. Boligforeningerne har gratis lokaler, som kan bruges om dagen og aftenen. Mange frivillige hjælper allerede med sprogundervisning på sprogskolerne og i flygtningenes hjem, Ny frivillig sprogundervisning er meget vigtig for at udvikle udlændinges danske sprog.

Ordet er dit