Tip os log ind
Foto: Adobe Stock Photo

Udflugt til Silkeborg

10. maj 2019, 10.18

Blåhøj Årets sogneudflugt for Blåhøj og Filskov går i år til det naturskønne område omkring Silkeborg.

Første stop bliver Lindholt Landbohave, der siden 2001 er blevet udvidet flere gange og også har et japansk inspireret afsnit.

Herfra fortsætter deltagerne til Svostrup Kro. Kroen har været i drift siden 1834 og ligger på Trækstien, der går langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers.

Efter middagen går turen til Sejs og Svejbæk, hvor der er besøg i den relativt nye kirke fra 1989. Herfra er det så med udflugtsbåden retur til Silkeborg, hvor bussen venter på at køre sogneudflugtens deltagere hjem.

Sogneudflugten finder sted tirsdag 11. juni.

Ordet er dit



Mere Brande