Tip os log ind
Foto: Colourbox

Ud med sproget: Havgassen i hyttefadet

13. januar 2019, 14.00

»Det sker ret tit, at jeg går ned til havnen i min hjemby for at købe fisk direkte fra bådene - eller rettere sagt fra de hyttefade, som ligger ved siden af bådene. Men hvad har hytter og fade egentlig med fisk at gøre?«, vil en læser gerne vide.

Kort og præcist: ingenting. Men ordet er en sproglig forvanskning og -danskning af et ældre tysk ord, Hütefass, som vi har fået ind via den plattyske form Hudevat. Den første del af ordet har bare ikke noget at gøre med de hytter, som man kan bo i. Det er udsagnsordet at hytte i betydningen beskytte, som vi står overfor. Samme ord som vi møder i et udtryk som »at hytte sit eget skind« eller i ordsproget »Fanden hytter sine«.

Også med hensyn til det andet led i sammensætningen hyttefad skal vi ud i de mindre gængse betydninger. Ganske vist er et fad sådan en dims, man kan have vand i, når man skal vaske op - en af klummistens spidskompetencer, indtil mekanikken tog over. Men ordet fad har også andre betydninger. Tænk for eksempel på et vinfad, som jo er en ganske stor og rummelig beholder. Et hyttefad er altså en stor beholder, som kan beskytte den fisk, man har fanget. Hvilket vist rimer meget godt med den gængse brug af ordet.

Herfra er der kun et kort spring til ugens andet spørgsmål, der også hører til i det maritime: Hvad betyder det egentlig, hvis man kalder en kvinde for »en havgasse«?

Ja, det betyder i hvert fald ikke noget pænt. En skændesyg, arrig, rapmundet kvinde med en hvas tunge, mener folkene bag den store danske ordbog i deres definition af ordet. Og så kan man dårligt lade være med at spørge, hvordan sådan et udtryk kan opstå.

Vi skal ud og lede blandt nogle af ordets mindre kendte betydninger. For eksempel har ordet været brugt om flere arter af store søfugle. Både den rødstrubede lom, skalleslugeren og svartbagen er i forskellige dialekter blevet betegnet som havgasser, og på vestjysk kan - eller vel snarere kunne - ordet bruges til at betegne havfiskerne. »Havgasserne er ikke blødsødne folk«, skrev H.C. Andersen, og det skal jo nok have sin rigtighed. Men vi skal nu nok et andet sted hen: En havgasse kunne også i 1800-tallet bruges som en nedsættende betegnelse for et engelsk orlogsskib. Det var sådan nogle, der førte sig brusende frem med stor sejlføring, og de var kendt for at ville bestemme alt i hele verden.

Folkeligt sprog udmærker sig ikke ved sarthed og politisk korrekte formuleringer, så mon ikke det er i disse definitioner, at vi skal søge forbindelsen til det noget gammeldags slangord om en kvinde?

Spørgsmål til den ugentlige sprogklumme kan sendes til avisen eller direkte til Steen Laursen på e-mail-adressen laur@mail.dk. Bemærk, at Steen Laursen får mange henvendelser hver uge, og at ikke alle derfor kan påregne at få svar.

Ordet er dit



Mere Fritid