Tip os log ind
Helen Sørensen.

Ubalance på Herning-kanten

29. november 2018, 11.30

specialskoler Kommunalreformen i 2007 nedlagde amterne. Det betød, at den vidtgående specialundervisning og de specialiserede tilbud på det sociale område nu skulle løses af kommunerne. Herning Kommune havde i mange år været på forkant med undervisningen af børn med særlige behov. Herning havde aftalt med daværende Ringkøbing Amt at levere undervisningen på Åmoseskolen og i specialcentrene, som i dag ligger på Lundgårdskolen, Herningsholmskolen og Skolen på Sønderager.

Amtsskatten betalte solidarisk for denne undervisning. Kommunen sørgede bl.a. for, at lærerne fik speciallæreruddannelsen. Herning var allerede et flagskib på området med høj grad af pædagogisk og menneskelig ekspertise, som sikrede høj kvalitet i undervisningen. Udover undervisning af egne børn fra Herning købte kommuner fra det gamle Ringkøbing Amt pladser til elever med særlige behov.

Da amterne blev nedlagt, var gode råd dyre. Der opstod den problemstilling, at alle specialiserede tilbud havde retning mod Århus i den nye region. Dengang ville Herning ikke have, at al specialisering skulle rykke mod øst og bød derfor ind for at overtage driftsansvaret på både den vidtgående specialundervisning og på de specialiserede tilbud på socialområdet. Man havde jo allerede ekspertisen. Det var derfor også en sikring af, at egne borgere ikke mistede disse tilbud.

Siden er meget vand løbet i åen.

På det specialiserede socialområde har der været besparelse på besparelse og evindelige strukturændringer i forvaltningen og på de decentrale arbejdspladser. Alt sammen på grund af et begreb, som byråd og forvaltning kalder »ubalance« i økonomien. Specialundervisningen har ligeledes fået besparelser i mange omgange. Mulighedskataloget vedtaget i slutningen af 2014 med udmøntning i 2016 til og med 2019 sparede i alt 10 mio. på specialområdet. Og nu skal der så igen spares. Denne gang 20 mio. på området i 2019 og 22 mio. i årene derefter. Det er en besparelse på 20 procent.

For at illustrere besparelsens omfang, tager jeg afsæt på lærerområdet: Hvis besparelsen hentes alene på lærernormeringen, betyder det et farvel til ca. 45 - 48 fuldtidsansatte lærere. Hvis sparekravet realiseres, er der tale om en økonomisk rundbarbering. Herningegnens Lærerforening har konstateret, at Herning ikke ønsker flagskibs-status mere. Men er det ikke uheldigt, hvis man på sigt fremmer, at specialiserede tilbud overvejende tilbydes mod øst?

Herningegnens Lærerforening finder også timingen uheldig. En så voldsom besparelse er et slag i ansigtet på de berørte 11 skoler og ikke mindst på de mennesker, der skal forestå arbejdet med at opbygge en ny specialskole på Holtbjerg via fusionen mellem Åmoseskolen og autismecentret fra Skolen på Sønderager.

Tilbage til ordet »ubalance« for sådan noget starter et sted. Ubalancen skyldes især, at byrådets økonomiske forvaltning af folkeskolens drift, herunder specialområdet, er underbudgetteret. Det har det været i flere år.

Ordet er dit