Tip os log ind
Lenovo Thinkpad X1 Carbon. bærbar computer thinkpad

To indbrud i det gamle rådhus

16. april 2018, 08.59

brande To nætter i træk har det bimlet og bamlet med tyverialarmer i det gamle rådhus i Centerparken i Brande, der nu er administrationsbygning for Ikast-Brande Kommune.

Tyveknægte var første gang på færde klokken 5.15 natten til lørdag, hvor tre alarmer blev aktiveret.

Det skete, da en sten blev kylet gennem en rude.

Der forsvandt to bærbare computere af mærket Lenovo.

Natten til søndag klokken 2.45 var den gal igen. Også her kom tyvene ind ved at knuse en dørrude med en sten, og her forsvandt endnu flere bærbare computere.

I forbindelse med dette indbrud er der iagttaget en Volvo varebil, formentlig af typen XC 90, og den var indregistreret i Litauen.

Ordet er dit



Mere 112