Tip os log ind
Alex Vanopslagh.

Teknologiske gennembrud kan og vil løse klimaudfordringen

14. maj 2019, 11.45

KLIMATEKNOLOGI Klimaudfordringen er for vigtig til, at vi skal forfalde til dårlige og dyre løsninger - eller for den sags skyld overdrive problemerne og gå i panik. Næh, vi skal bruge den sunde fornuft. Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, så skal vi kombinere vækst med bæredygtighed. Hvis vi ønsker at være et globalt skræmmebillede på, hvordan grøn omstilling ikke skal føres, så skal vi bare lukke vores landbrug og andre gode arbejdspladser, gøre det dyrere og sværere at rejse og spise og satse på at blive et fattigere samfund uden økonomisk vækst. Men hvem i alverden skulle lade sig inspirere af det ude i verden?

Professor ved DTU Kirsten Halsnæs er medlem af FN's Klimapanel og en Danmarks førende forskere. Hun sagde det meget præcist i Berlingske forleden:

». Vi skal hellere lægge vægt på at gøre det billigste og mest effektive i forhold til klima, og det handler ikke om at forsage flyrejser og holde op med at spise kød. På verdensplan handler det om omlægning af energisektoren, kulforbruget, energibesparelser, undgå madspild og mange andre ting.«

Den holdning deler vi fuldt ud i Liberal Alliance. Vi kan ikke piske os selv frem til e grøn omstilling - og vi kan da slet ikke overbevise resten af udviklingslandene i Latinamerika, Asien og Afrika om, at de aldrig må få de samme forbrugsmuligheder og levestandarder som os.

Nej, vi skal derimod gøre den grønne omstilling billig og behagelig gennem teknologisk udvikling, som gør transport, landbrug og energiforsyning endnu grønnere.

Derfor har vi fremlagt en ambitiøs og - i modsætning til mange andre partier - finansieret klimaplan, hvor vi over de næste 10 år vil investere 85 milliarder i målrettede initiativer.

Vi vil blandt andet bruge 37 milliarder på en klimafond, der skal forske i grønne og bæredygtige teknologier, som kan udkonkurrere de fossile brændsler.

Vi vil også helt fjerne registreringsafgiften på de grønne biler og bruge 48 milliarder på at sænke el- og elvarmeafgiften til det laveste tillade niveau i EU. Kun den vej rundt kan vi tilskynde til at bruge langt mere energi fra vind, sol og vand.

Ordet er dit



Mere Debat