Tip os log ind
Foto: Marianne Eskildsen

Tamiler fejrer nytår i Folketinget

11. januar 2019, 12.13

HERNING Dansk Tamilsk Info Center i Herning deltager på mandag i en konference i Folketinget i anledning af det tamilske nytår, som i år ligger 15. januar. Den tamilske kalender går ind i år 2050, og Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger, som også har kontor i Herning, har besluttet at markere det runde år med arrangementet på Christiansborg.

Formålet med konferencen er at give et billede af tamilernes vigtigste kulturelle begivenhed, som samler tamilerne i et fællesskab over religion, geografi og andre adskillelser. De 10.000 tamiler i Danmark er kendt for at være flygtet fra folkemord i Sri Lanka, men langt størstedelen af verdens tamiler bor i Sydindien, og den indiske ambassadør i Danmark deltager i begivenheden.

På konferencen vil der også blive talt om vigtigheden af at dyrke en befolknings kultur - både med tanke på, hvor godt tamilerne har taget den danske kultur til sig, og hvordan den tamilske kultur går tabt i borgerkrigen på Sri Lanka.

Ordet er dit



Mere Herning