Tip os log ind
Højskolen Skærgården inviterer inden for til en ny sæson med højskoleaftener.
Foto: Tom Laursen

Syng, spis og snak på Skærgården

11. januar 2019, 12.13

skærbæk I dette halvår indbyder Højskolen Skærgården igen til en række forskellige højskoleaftener. Der vil som altid være en blanding af foredrag og koncerter, og højskolen fortsætter med deres Syng, Spis og Snak-arrangementer med hele tre af slagsen i første halvår af 2019. Det første er torsdag 26. januar, lyder det i en pressemeddelelse.

Formålet med Syng, Spis og Snak aftenerne er at bringe mennesker sammen til fællessang og god mad og på den måde også få gang i gode og vedkommende samtaler. Ideen er, at både nye og kendte højskoleaften-gæster bruger det som anledning til at invitere en nabo eller en bekendt med, som man måske ikke har fået talt så meget med.

Måske kender man én, som kunne trænge til at komme med i byen. Måske er det bare anledning til, at man selv kommer af sted. På højskolen er der nemlig altid gode og nysgerrige mennesker at tale med, så det er en oplagt anledning til at tage af sted alene.

Torsdag 26. januar har højskolen inviteret Mikael Helmuth som gæstevært. Han er efterhånden et kendt ansigt på højskolen. Han var også sangvært i forbindelse med højskolens Marathonsang på årets længste dag i 2018, og man ved derfor, at han om nogen kan kombinere spændende fortællinger fra sit liv med gode sange.

Højskoleaftenerne begynder som altid med aftensmad og rundes af med kaffe og hjemmebag.

Ordet er dit



Mere Herning