Tip os log ind
Årets sidste søndagscafé bød på pakkespil.
Foto: Privatfoto

Succes med café

04. januar 2018, 11.14

VILDBJERG Siden første søndag i august har der været søndagscafé på Ågården i Vildbjerg, og det har været en stor succes med 25-30 deltagere til hvert arrangement, som har fundet sted den første søndag eftermiddag i hver måned.

Søndagscaféens formål er at samle ældre, som gerne vil mødes med andre under hyggelige forhold og måske skabe nye netværk samt deltage i forskellige arrangementer.

Det sidste møde i 2017 var en god julefrokost med 40 deltagere, hvor der efterfølgende var pakkespil, som cafégæsterne gik meget op i.

Allerede på søndag er der café igen, hvor der bliver underholdt med rejsebeskrivelse og videoer fra Grønland.

Ordet er dit