Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Struds på fri fod i tre uger

Vidner har set struds løbe rundt ved Hauge
24. december 2018, 14.30

HAMMERUM En struds er i dag set løbe rundt på markerne ved Hauge syd for Hammerum.

Det fortæller vagtchef Ole Vanghøj hos Midt- og Vestjyllands Politi.

- Strudsen er arten nandu og kan veje op til 23 kilo. Den er sluppet væk fra en ejendom på Skellundvej. Den er nok meget sky, siger Ole Vanghøj.

Han opfordrer de, der ser strudsen, til at ringe til politiet på 114, så strudsens ejer måske kan indfange den store fugl.

To strudse løb væk fra ejendommen på Skellundvej for snart tre uger siden, oplyser Ole Vanghøj.

Den ene struds blev indfanget efter fem dage.

Den anden struds er fortsat forsvundet og altså sidst set ved Hauge.

Ordet er dit