Tip os log ind
Mere end hver tredje virksomhed i Ringkøbing-Skjern har i år oplevet en stigning i antallet af beskæftigede. ?
Foto: Pr-foto

Stor optimisme blandt lokale erhvervsledere

Ringkøbing-Skjern Kommune har lavet en måling på erhvervslivets forventningerne til fremtiden
05. december 2018, 12.04

Forventning Det går godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dét er den helt korte konklusion, man kan hive ud af kommunens årlige spørgeskemaundersøgelse »Temperaturmåling blandt Ringkøbing-Skjern Kommunes virksomhedspanel 2018«.

Undersøgelsen viser, at mens 4 ud af 10 virksomheder det seneste halvår har oplevet en vækst i omsætningen på mere end 2 procent, har 44 procent af virksomhederne i samme periode oplevet en stabil omsætning. Forventningerne til det kommende halvår er ligeledes positive, da 42 procent af virksomhederne forventer en positiv vækst i omsætningen på mere end 2 procent, mens 52 procent af virksomhederne forventer en uændret vækst i omsætningen.

Andelen af virksomheder, der forventer en vækst i omsætningen på mere end 10 procent er til gengæld faldet fra 13 procent i 2017 til 6 procent i 2018.

- Uden at forklejne de enkelte svarresultater, der peger i den forkerte retning, hæfter jeg mig ved, at temperaturmålingen på langt størstedelen af områderne viser, at det går rigtig godt i Ringkøbing-Skjern Kommune, og at der stadig er en stor optimisme blandt vores virksomheder, lyder kommentaren fra borgmester Hans Østergaard (V) i en pressemeddelelse.

Ordet er dit



Mere Erhverv