Tip os log ind
Vibeke Larsen.

STANDPUNKT Så kom der valg på plakaterne

15. maj 2019, 10.30

Fra vinduet på mit kontor i mediehuset har jeg siden i lørdags haft udsigt til socialdemokratiske Mogens Jensens kontrafej, som hænger og smiler til forbipasserende.

Det gjorde Venstres Søren Gade faktisk også fra samme lygtepæl i mange dage. Men Europa-parlamentskandidaten gik løs i stripsene allerede efter få dage i det endnu ikke EU-regulerede danske blæsevejr og faldt ned.

Så nu er Mogens Jensen solo i den pågældende lygtepæl på Kousgaards Plads. Lige overfor Venstres Kristian Jensen, som har indtaget lygtepælen ved det modsatte busskur.

Håbefuldt hænger de der. Og skilter med kandidaturet og partiet.

Ganske som mange af de andre kandidater fra de 13 opstillede partier til folketinget og 10 partier til EU-valget i den plakatskov, der har foldet sig ud på gader og stræder over hele landet.

Der er dem, der synes, at det er grimt med alle valgplakaterne, og at plakaterne er gammeldags - på den åbenbart dårlige måde - og formålsløse.

Ved dette valg har nogle af modstanderne endda gjort dem til et miljøproblem og en del af den hotte klimadebat.

Her synes jeg dog, at kæden hopper af klimakæden. Jeg tænker, at vi borgere og vores politikere har langt større miljø- og klimaudfordringer at håndtere end fire valgkampugers plakatplader og -strips.

Ved indledningen til hver eneste valgkamp står vi også med sure valgplakatreaktioner, som partierne både bevidst og ubevidst selv er skyld i.

Det er helt sikkert, at der hver gang er nogle, som hænger plakaterne op for tidligt, andre der ikke følger reglerne for, hvor og hvordan plakaterne må hænge, og så er der dem, der ikke kan finde ud af at få hevet plakaterne ned igen inden for fristen efter valget.

Det får de selvfølgelig opmærksomhed på. Men jeg er ikke sikker på, at dårlig omtale nødvendigvis er bedre end ingen omtale. For det irriterer tydeligvis mange vælgere, at partierne ikke følger de regler, de selv har lavet. Eller tager lidt for let på det, når det gælder valgkampen.

Vi så det eksempelvis i Silkeborg i weekenden, hvor Venstres Ungdom tyvstartede og forsøgte at bilde vælgerne ind, at de troede, at de måtte sætte plakater op fra midnat og ikke først fra i lørdags klokken 12. Selv om den lovændring allerede var trådt i kraft før forrige Folketingsvalg.

Og så måtte kandidaterne på plakaterne ud og tage skraldet.

Personligt synes jeg, valgplakater er en fin måde at få sat ansigter på de kandidater, vi kan stemme på - også de nye, vi ikke kender så meget til.

Jeg synes også, de understreger hele valgstemningen, og vi bliver gjort ekstra bevidste om nogle af navnene på stemmesedlerne, og som vi kan lære mere om via medierne og møde til arrangementer i valgkampen.

Ifølge valgforskerne har gode gammeldags valgplakater da også fortsat stor effekt på antallet af personlige stemmer og flytter især stemmer mellem kandidaterne inden for partierne.

Så valgplakater supplerer valgannoncer og -budskaber i aviser og på nyhedssites godt for kandidaterne.

Det er ifølge Roskilde Universitetscenters aktuelle valgovervågning langt mere flygtigt med sociale medier. Ifølge forskere fra RUC giver sociale medier stor, men kun kortsigtet gennemslagskraft i valgkampen.

- Præcis som en guldfisk glemmer de sociale medier hurtigt, fastslår forskerne om deres konstatering af, at sociale medier er valgkampens svar på en guldfisk.

På gensyn her i Standpunkt på onsdag!

Vibeke Larsen

chefredaktør

vib@herningfolkeblad.dk

Ordet er dit