Tip os log ind
Den nuværende kirke har 100-årsjubilæum i 2019, men kirkens historie går meget længere tilbage.
Foto: Henrik Ole Jensen

Sognets ældste bygning

14. september 2018, 15.10

SKIBBILD-NØVLING Når Skibbild-Nøvling Lokalhistoriske Arkiv inviterer til Lokalhistorisk Aften på Friskolen Asgaard 26. september, er det for at fortælle om den ældste bygning i sognet, nemlig kirken.

Den nuværende kirkebygning har 100-årsjubilæum i 2019, men når lokalarkivet sætter kirken i fokus i år, er det for at få hele kirkens historie fra omkring år 1100 og op til vore dage belyst.

Den første Nøvling Kirke lå ude ved Nøvlingholmvej lidt nord for Skibbild-Nøvling. Nu er stedet kendt som »Den gamle Kirkegård«, men den gamle kirke blev efterhånden for lille og lå ikke det sted i sognet, hvor de fleste mennesker boede. Derfor blev den i 1917 revet ned og flyttet til sit nuværende sted.

Alt dette vil tidligere lærer, Frantz Jensen, fortælle om ved den lokalhistoriske aften, mens Peder Andersen, medarbejder i arkivet, vil give et »rids af de sidste 100 år« af kirkens historie.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg