Tip os log ind
  • 1/: Da Herning Gymnasium skulle flytte i 1951, hjalp eleverne blandt andet med at bære samlingen af udstoppede dyr fra Bethaniagade til Nørregade.
    Foto: Hugo E. Madsen/lokalhistorisk Arkiv
  • 1/: Da Nørregade Skole stod færdig i 1918, blev skolen på Bethaniagade først benyttet af Herning Mellem- og Realskole, som fem år senere skiftede navn til Herning Gymnasium, amtets første og dengang eneste gymnasium.
    Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Smukke Anton - og nogle af hans kolleger

Verner Højersgaard fortæller denne gang om lærerne på Herning Gymnasiums Mellem- og Realskole i årene 1944-1949
22. juli 2017, 05.46

lokalhistorie Vores engelsklærer hed Anton Boesen, populært kaldet »smukke Anton«. Han var en flot fyr, og især når han optrådte i sin lyseblå civilforsvarsuniform, hvor han var leder.

Adjunkt Boesen, som vi tiltalte ham, var en ualmindelig god engelsklærer; han havde en rigtig god måde at lære os engelsk på. Vi havde engelsk i fem år, startende i første mellem. Efter at have haft det i nogle år (jeg husker ikke lige hvornår) indførte Boesen, at vi fremover kun talte engelsk i engelsktimerne.

Han indførte også nogle engelskbøger, der hed »Easy Readers«. Dem skulle vi læse og bagefter skrive om; det var rigtig interessant. Vi fik også besked på at købe sanghæftet »50 engelske sange«, som vi både sang og oversatte. Det var et hæfte, som hele familien var glade for, og som vi ofte sang sange fra.

Boesen havde et fantastisk godt tag på os og evnen til at gøre indlæringen interessant. Der var ingen, der havde lyst til at lave uro i hans timer. Engang tog han hele klassen med ud i sit sommerhus ved Silkeborgsøerne, hvor han faktisk reddede mit liv.

Det var sommer, og huset lå lige ved vandet, så alle ville i vandet. Jeg tog også badebukser på og strøg bagefter de andre, selv om jeg ikke kunne svømme. Det skulle jeg ikke have gjort,

For blot man kom et par meter ud, så gik det lodret ned til et par meters dybde; så der skete det, at jeg gik lige til bunds med det samme. Heldigvis opdagede Boesen, at der var noget galt, for han tog lige et par svømmetag, tog fat i manken på mig og hev mig i land, og det er jeg ham evig taknemlig for.

Anholdt med hjørneflag

Vi havde også Boesen til faget idræt, atletik og fodbold. Jeg fik taget skoleidrætsmærket i sølv og guld i atletik og kom på realskolens fodboldhold, hvor vi blandt andet var med til Skoleolympiade i Århus - en pragtfuld tur, som varede i tre dage med en flot afslutning på Universitetet.

I 1944 havde vi en pudsig oplevelse. Vi var nede på fodboldbanen ved Gl. Landevej (over for Nørregade). Da timen var ovre, og vi skulle tilbage til skolen, sendte Boesen to mand, som altid, ud efter de fire røde hjørneflag, men da de to elever gik over vejen, efter os andre, kom der en tysk patrulje i bil, og med hvinende bremser stoppede de op og arresterede de to elever, som jo gik med røde flag, og det var forbudt og tegn på kommunisme, som var forbudt.

De naive tyskere troede vist, at de havde gjort en god fangst, så de blev taget med på Vestergades Skole og blev først frigivet dagen efter, da tyskerne havde fundet af, at der vist ikke var nogen fare ved de unge mennesker. Tyskerne var meget sarte i den tid. Der havde året før været generalstrejke, der var udgangsforbud, sabotage var der jævnligt, og politiet var væk.

Adjunkt Boesen var også musikalsk; han spillede på cello i skoleorkestret blandt andet, og jeg mener også, at han var med i Hindborg Kvartetten, som blev oprettet af vores klasselærer i realklassen L. Hindborg-Frederiksen.

Lange Laursen

Vores tysklærer var lektor Laursen, kaldet »Lange Laursen« på grund af højden. Han var en rigtig god tysklærer, og vi kunne godt lide ham, for han havde en god måde at lære os tysk på.

Han havde en pudsig måde, når han skrev på tavlen. Mens han skrev, stirrede han stift ud af vinduet, uden at se det han skrev, men når han var færdig og kiggede på det skrevne, så var der ikke en fejl. Meget imponerende. Vi havde ham til tysk i tre år i mellemskolen, men da vi startede i realklassen, begyndte han pludselig at sige »De« til os; det virkede meget underligt, for det var der ingen af de andre lærere, der gjorde, men det var nu hans stil.

Simong

Vores fransklærer var lektor C. G. Simonsen. Vi kaldte ham Simong, med tryk på »mong« for at det skulle lyde lidt fransk. Gode til fransk blev vi nu aldrig, for det sprog kan ikke læres ved kun at have det i et år.

Simong var god nok - han kunne ikke gøre det bedre.

Han var en stille og rar mand, som altid blev siddende på sin plads, hvor flere af de andre lærere ofte bevægede sig rundt i klasseværelset.

Én ting lærte jeg dog i fransktimerne, nemlig Den Franske Nationalsang, som ofte blev afviklet ved festlige lejligheder senere hen.

Kubik

Vores klasselærer i realklassen var adjunkt L. Hindborg-Frederiksen. Øgenavnet Kubik henviser til hans størrelse, men selv om han var lille af skikkelse, var han en mand med mange jern i ilden - og fuld af energi. Han oprettede et meget populært sangkor med flere af skolens lærere, og de var rigtig gode.

Hans sangkor blev kaldt Hindborg-Kvartetten, og de var meget populære. Kvartetten bestod af: Hindborg-Frederiksen (tenor), E. Merrild (tenor), A. Boesen (tenor) og A.B. Sjødal (bas).

Vi havde ham blandt andet til gymnastik, men også til et fag mere - jeg tror nok, det var historie og eller geografi, men jeg er ikke sikker. En god og rar lærer, det var han, og vi kunne rigtig godt lide ham.

Adjunkt J. Steffensen

Steffensen var vores dansk- og naturhistorielærer, og ham havde vi ikke noget øgenavn til. Han var en usædvanlig god dansklærer og lærte os begreber, som jeg aldrig glemmer. Han sagde for eksempel, du må ikke sige »fordi at« for »at« er et overflødigt ord i den forbindelse - en vending man hører igen og igen i dagens Danmark, men danskundervisningen er nok heller ikke så god som den, vi fik.

Han sagde endda, at alle overflødige ord, var at bande - noget af en påstand må man nok sige. En anden vending var, når der blev sagt »den har lagt der«. Så sagde Steffensen »hvad har den lagt der«? Det hedder jo selvfølgelig »den har ligget der«. Alligevel hører man det igen og igen nu til dags. Sådan var der mange ting, men en god lærer, det var han, jeg glemmer det i hvert fald aldrig, det han lærte os.

Vi havde ham også til naturhistorie, og han tog os ofte med ud i naturen - som regel i Rind Plantage - og det var meget populært og lærerigt.

Lektor Sjødal havde vi til biologi samt et fag mere, som jeg har glemt. En dejlig behagelig og rolig lærer, som havde en god måde at undervise på. Ham kunne vi også rigtig godt lide.

Adjunkt Ivar Nicolaj Hansen

Adjunkt Hansen var vores matematik- og fysiklærer. Han var en dygtig men hård lærer, som godt kunne komme med nogle kraftige, verbale udtryk, hvis der var noget, der kiksede.

Han var en af de få, som vi godt kunne finde på at lave lidt løjer med. Han havde den vane, når han underviste i geometri og skulle vise os cirkler og vinkler at sige »vi forestiller os en lagkage og deler den op« og så videre, så det hændte, at en smart fyr tegnede en lagkage på tavlen med nogle bemærkninger ved, før Hansen dukkede op. En af gutterne sagde, at han flere gange havde set Hansen på konditori med kaffe og lagkage, så det var nok et af hans svage punkter.

Jeg husker en vinterdag i skolegården. Da Hansen gik over gårdspladsen, var der en fyr, der kastede en snebold efter ham, og ramte. Hansen blev rasende, vendte sig om og spottede omgående synderen, og råbte til ham med knyttet næve »nu vil jeg ikke finde dig i mig mere«, og alle jublede over den fortalelse.

Hansen opdagede også selv fejlen og skyndte sig videre over gården. Det gjorde det ekstra sjovt, at Hansen altid lagde tryk på bogstavet »i«, når han sagde finde.

M. Danielsen

Lærer Danielsen er der ikke så meget at skrive om. Vi havde ham til religion i mellemskolen. Han gik dårligt på grund af et kunstigt ben, og hans kendskab til religion var efter min mening ret begrænset.

Da han på grund af det kunstige ben altid blev siddende ved katedret, kunne Willy Omme (senere galleriindehaver i Silkeborg, red.) og jeg, som sad sammen på bageste række, tage os et spil mousel i ny og næ om, hvem der skulle give en snegl fra bageren i frikvarteret. Danielsen opdagede aldrig noget. Han var en stille og rar mand, og vi kunne sagtens følge med alligevel.

Det blev til godt fem år på Herning Gymnasium. Når der står godt fem år, er det, fordi vi gik tre måneder i »særklasse« på grund af, at Nørregades Skole havde nyt skoleår fra 1. april, hvor gymnasiet havde fra 1. august.

Det var en stor forskel at skifte til gymnasiet. Her var der ingen, der lagde hånd på os - modsat Nørregades Skole, hvor vi både fik øretæver eller en omgang af spanskrøret, hvis der var grund til det. Og der skulle ikke meget til, men det er en helt anden historie, som jeg vil fortælle om i et andet forum.

Men jeg var glad for tiden - både på Nørregades Skole og gymnasiet.

Verner Højersgaard

Realeksamen, Herning Gymnasium (1949)

Handelsskoleeksamen, Herning Gymnasium (1953)

Udlært i Herreekvipering hos Charles Maibom, Herning (1954)

Sælger hos E. Nobel Herning (1955-1958)

Sælger hos CJC Papir Esbjerg (1958-1996)

Bor i dag i Esbjerg

Har bidraget til den lokalhistoriske udgivelse Herning-bogen 2016

Ordet er dit