Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Slog dørmand og råbte efter politiet

12. maj 2019, 08.36

HERNING En 20-årig mand fra Ikast blev natten til søndag anholdt af politiet ud for diskoteket Einstein & Dansebar i Herning.

Vagtchef René Pagh hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den 20-årig slog og ramte en af diskotekets dørmand.

Det skete efter den 20-årige var blevet bortvist fra diskoteket kort efter klokken tre søndag morgen.

Politiet blev tilkaldt og den 20-årige »råbte ukvemsord efter betjentene«, som vagtchef René Pagh siger det.

Manden blev anholdt, taget med på stationen og senere i morges løsladt.

Den 20-årige er nu sigtet for vold mod dørmanden og for at fornærme politibetjentene.

Dørmanden hos Einstein & Dansebar slap uden skader efter mødet med den voldelige gæst.

Ordet er dit



Mere Herning