Tip os log ind
Foto: Adobe Stock Photo

Skudt på åben gade

15. januar 2019, 10.11

SØRVAD I anledning af, at Y's Men's i Danmark holder »Week4you«, er Præstbjerg Y's Men's Club gået sammen med Vinding KFUM & K om at arrangere et foredrag med Poul Stubkjær fra Roskilde.

Poul Stubkjær vil fortælle, hvordan nogle episoder pludselig kan ændre ens liv så radikalt, at man ikke længere er det samme menneske som før, hvilket kan tage år at forlige sig med.

En tidlig morgen blev Poul Stubkjær skudt ned på åben gade, og med adskillige kugler gennem kroppen, dygtige læger og »hjælp fra oven« overlevede han med nød og næppe.

Foredraget er en personlig fortælling om livets tilfældigheder, om at finde sig selv igen efter en ekstrem hændelse, om ukuelighed, tålmodighed og kærlighed. Hvad gør vold i grunden ved et menneske, og kan man overhovedet tilgive en gerningsmand? Hvordan lever man med PTSD?

Foredraget med Poul Stubkjær finder sted tirsdag 22. januar i Vinding Missionshus.

Udover at være skudoffer er Poul Stubkjær iværksætter, rådgiver og underviser, og han er kendt som rådgivende ekspert i tv-programmet »Danskere på tvang«.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg