Tip os log ind

Skal Herning Kommune have nulfejls-kultur i børnesager?

05. april 2019, 13.00

BØRNESAGER I 2017 blev der lavet en rapport omkring fejl i børnesager (i en anden kommune) i forbindelse med anbringelse. Den viste, at der var fejl i samtlige sager.

I den seneste uge har der været stor ståhej om en børnesag med fejl i, og Lars Krarup er ude med riven i forhold til medarbejderne. Men er det egentligt deres ansvar? Som udredt fra rapporten er det tilsyneladende normen, at der er fejl i de komplekse børnesager. Mange af mere eller mindre formel karakter. I den pågældende sag, Lars Krarup taler om, har børnene jo faktisk fået den rette hjælp og støtte, hvilket slås fast af både rapporten, Ankestyrelsen og direktøren for Børn og unge.

Fejl i børnesager kan jo fremkomme af mange årsager. En af de overvejende årsager kan være et spørgsmål om ressourcer. Hvad gør en socialrådgiver, når vedkommende i praksis står med valget mellem at overholde alle formelle regler eller lave godt socialt arbejde tæt på borgerne? Virkeligheden er jo, at de nogle gange er nødt til at vælge mellem arbejdet med børnene og arbejdet med dokumentation, og når de ikke altid dokumenterer alt korrekt, skyldes det, at de sætter børnene højest og at der ikke er resurser til begge dele.

Herning Kommune skulle forestille at arbejde med Hernin-modellen, hvor socialrådgiverne dermed kun har 20 til 25 sager, da der er større krav om tæt opfølgning. Jeg har hørt, at rådgiverne i Herning kommune på nuværende tidspunkt har mellem 40 og 50 sager. Hvis det er korrekt, hvordan kan man så overhovedet forlange en nulfejls-kultur?

- Når jeg første gang skal tale med en ung på en sikret afdeling, kan jeg bruge over en time på at fortælle om jura og regler, selv om min vigtigste opgave er at spørge, hvordan han har det, eller på relations-dannelse, så han føler tryghed i behandlingen, osv. Men det har jeg ikke tid til. Så min behandling kan faktisk være bedre, hvis jeg ikke overholder reglerne. Netop derfor giver det heller ikke mening, at se med rent juridiske briller på det sociale arbejde, påpeger Frank Ebsen, ph.d. og docent på Metropol.

- Man kunne jo tage udgangspunkt i kompleksiteten på området. Jura, økonomi, nytte for børnene og socialrådgivernes faglighed er alle afgørende. Men, der vil ske fejl. Det er vi nødt til at acceptere, for det er så komplekst, siger han.

Den enkelte medarbejder skal dokumentere, at reglerne er overholdt i hvert enkelt trin i sagsbehandlingen, og skal udfylde et skemaer for udvalgte sager, der skal kontrolleres i flere ledelsesled. - I stedet for at ansætte flere sagsbehandlere, polstrer man systemet med flere ledere og administratorer, siger Frank Esben.

Ledelsen pålægger den enkelte socialrådgiver ansvaret for fejl i sagerne. Overordnet er det tilfredsstillende, at der nu er kommet fokus på korrekt sagsbehandling, for retssikkerhed for borgerne er en af grundpillerne i socialt arbejde, men ressourcerne skal følge med. Det giver i min optik ikke mening at stille krav om god sagsbehandling, hvis ikke resurserne følger med. Det giver derfor heller ikke mening at straffe den enkelte medarbejder for fejl, når resurserne ikke er tilstede for arbejdet, samt der er ledelsesled, som er medansvarlige.

Ordet er dit



Mere Debat