Tip os log ind
Der er fejl i 228.000 pas udstedt mellem 2014 og 2017. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Foto: Mikal Schlosser/ritzau Scanpix

Sekscifret antal pas udstedt med fejl

Over 200.000 pas er udstedt fra 2014 til 2017 med fejl i
23. april 2019, 08.51

Indland 228.000 pas udstedt fra 2014 til 2017 har fejl, der kan give rejsende problemer. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Der er tale om fejl i informationerne om fingeraftryk i passene.

- Det er en borger, som ved et tilfælde opdager fejlen i efteråret 2017. Vi er nu i dialog med politiet, så vi kan få afklaret, om alle berørte borgere skal have nyt pas.

- Og vi er dialog med leverandøren af it-systemet, så vi sikrer, at ingen borgere står med en ekstraregning, siger direktør i Kommunerns Landsforening Christian Harsløf til Frederiksborg Amts Avis.

Fejlen ligger i den information om fingeraftryk, der ligger i passet. Her er højre hånd lagret som venstre hånd og venstre som højre.

Systemet er leveret af Kube Data og direktøren, Jonathan Jørgensen, fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at han ikke forventer problemer og at der ingen problemer er med borgerens data.

- Det er vanskeligt at forestille sig, at det skal give borgerne store problemer.

- Det er kun Rigspolitiet, der har adgang til krypteringsnøglen, hvori fejlen ligger, og mange af de berørte borgere har formentlig rejst med passet uden problemer, siger han til avisen.

/ritzau/

Ordet er dit



Mere Indland