Tip os log ind
Der er liv såvel på vandet som ved bredden, når vi sejler på Kielerkanalen denne junidag.

Sejltur på Kielerkanalen med Læserklubben

Skøn dagstur til Tyskland med sejltur fra Rendsborg til Kiel torsdag 20. juni
04. maj 2019, 07.04

Sommer og sejlture er en dejlig og populær kombination - også hos Læserklubben.

Torsdag 20. juni skal vi op sammen med hønsene, for der er afgang fra Silkeborg allerede klokken 05.45. Men så får vi også dejligt meget ud af dagen. Opsamling også i Ikast og Herning inden der køres sydpå.

Undervejs holder vi en lille pause, hvor vi kan nyde en kop friskbrygget kaffe og et rundstykke.

I Rendsborg går vi om bord på Adler Princess, der skal sejle os på Kielerkanalen, der er en af verdens mest trafikerede kunstige vandveje.

Om bord nyder vi en stor brunchbuffet, mens skibet flyder forbi smukke landskaber.

Skibe i hobetal

Den store kanal, der årligt betjener 50.000 skibe blev indviet i 1895 under navnet Kaiser-Wilhelm Kanal og skiftede navn til Nord-Ostsee-Kanal i 1948.

Den forbinder Nordsøen med Østersøen og løber fra Brunsbüttel ved Elbens udmunding og til Holtenau i det nordlige Kiel, hvor den munder ud i Kielerfjorden. Dens samlede længde er 98,26 kilometer og er et imponerende ingeniørarbejde.

Vi kan nu de næste timer nyde synet af de fine landskaber, vi passerer, samt de mange typer skibe, der befinder sig på kanalen. En rigtig fin, hyggelig og afslappende tur.

Efter tre og en halv time ankommer vi til Kiel, hvor bussen venter på os.

Turen går herefter nordpå til grænsen, hvor der bliver et lille ophold, så vi kan købe ind.

Så kører vi mod vores hjembyer, hvor vi forventer at være mellem klokken 17.30 og 18.30.

Prisen for denne tur er 850 kroner for avisens abonnenter. Morgenkaffe og rundstykker samt brunchbuffet er inkluderet og Sørens Rejser er teknisk arrangør.Tilmelding til Læserklubben.

Ordet er dit



Mere Rejser