Tip os log ind
Med stor passion arbejder Christian Gjørret med at promovere robotter.

Robot-manden fra Bording

Christian Gjørret, der driver event og marketing firmaet Vive Les Robots, har med stor succes arrangeret robot-festival i Prag
16. december 2012, 11.04

Den Gyldne Stad - Prag - var sidst i november værtsby for verdens første, performance robot-festival kaldet Cafe Neu Romance.

Manden bag festivalen, der er på vej til at brede sig ud i verden, er 40-årige Christian Gjørret. Han er født og opvokset i Bording, hvor stort set hele hans familie fortsat bor.

Christian Gjørret er stifter og daglig leder af event og marketing firmaet Vive Les Robots, der er fransk for Længe leve robotterne.

I tjekkisk fjernsyn

Festivalen i Prag, der foregik over knap fire dage, trak henved 800 besøgende.

Der var gæster fra flere landes ambassader, bankfolk, intellektuelle, husmødre med børn, kunstnere, arkitekter, elever og lærere fra byens skoler og tekniske universitet med flere.

Tjekkisk tv kiggede forbi to gange, og lavede blandt andet et indslag, der blev vist i den bedste sendetid.

 

Ordet er dit