Tip os log ind
Helen Sørensen.

Øremærk midler til folkeskolens undervisning

07. maj 2019, 11.30

FOLKESKOLEN I Politiken 30/4 2019 havde Friskolernes organisation indrykket en på mange måder glimrende forklaring om grundskolernes vilkår i Danmark Grundskolen blev beskrevet som fri- og privatskoler samt folkeskoler.

I Danmark har vi to skattefinansierede grundskolesystemer. Når der er tale om friskoler, betaler staten et øremærket beløb. For folkeskolernes vedkommende tildeles et ikke-øremærket beløb til den enkelte kommune til folkeskolernes drift. Dette indebærer, at kommunerne kan anvende midlerne til helt andre områder end til undervisning af eleverne i folkeskolen.

I friskoleforeningens annonce oplystes på gennemsnitstal, at en kommune »sparer« 29.628 kroner, når en af kommunens elever vælger en fri grundskole. I relation til de gennemsnitstal, der nævnes i annoncen, er det sikkert korrekt nok.

Men hvor er det dog en alt for snæver betragtning set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Her i landet betaler skatteyderne driften af den kommunale, den regionale og den statslige velfærd, som borgerne skal nyde godt af. Altså også til friskoler (stat) og til folkeskoler (kommunen).

Hvis økonomien fortsat styres så forskelligt, vil det ødelægge folkeskolen. I nogle områder af landet hurtigere end i andre. Forvaltningen indenfor det kommunale selvstyre betyder nemlig ofte, at der i forhold til folkeskolernes driftsøkonomi vedtages konkurrenceforvridende besparelser, når der lægges budgetter i kommunen.

Hvis det kommende folketing vil fremme folkeskolen, er det vigtigt at finde en styringsmodel, der øremærker midler til folkeskolernes drift indenfor rammen af folkeskolelovens bestemmelser mv. Uagtet, at staten ofte opfattes som »den store stygge ulv«, mener jeg alt andet lige, at en statslig øremærkning af midler til folkeskolens drift er at foretrække frem for de nuværende ulighedsskabende økonomimodeller.

Ordet er dit



Mere Debat