Tip os log ind
  • 1/: Pigerne kigger på børnebilleder i fængslet S21 i Cambodja.
  • 1/: Hele familien foran tempelkomplekset Angkor Wat.
  • 1/: På vandretur gennem Hell Fire Pass, hugget gennem klippen med håndkraft.

Rejsebrev fra Asien: En tredjedel af befolkningen blev dræbt

Familien fra Skibbild-Nøvling oplevede torturfængsel og drev med strømmen i River Kwai
09. april 2019, 20.02

SKIBBILD-NØVLING-ASIEN Vi har nu sagt farvel til Vietnam og er efter en 10 timers bustur kommet til Phnom Phen, Hovedstaden i Cambodja.

Grænseovergangen mellem Vietnam og Cambodja var lidt mystisk, og det var faktisk første gang, vi skulle betale bestikkelsespenge til myndighederne for at komme videre. Den var ikke lige gået i Danmark.

I Phnom Phen blev de grusomme historietimer igen taget frem: Det er nu cirka 40 år siden, Pol Pot og De Røde Khmerer torturerede og dræbte cirka en tredjedel af befolkningen. Hans idé var at nulstille udviklingen og komme tilbage, hvor alle arbejdede i marken.

Så alle intellektuelle, statsansatte, folk med bløde kontorfingre, »djøffere«, briller og alt, hvad der havde med kapitalisme at gøre, skulle ryddes væk. Det lykkedes nogenlunde.

Kun syv overlevede

Vi besøgte Killing Fields, som er en af de over 300 massegrave, hvor befolkningen, børn som voksne, blev slået ihjel. Cirka 17.000 mennesker blev myrdet her, og der dukker stadig tøj og knoglerester op af jorden.

I fængslet S21, som er en gammel skole bygget om til torturfængsel, voksede klumpen i halsen endnu mere: Ud af de 12.273 børn og voksne, som kom til fængslet, overlevede kun syv. Fængslet stod som dengang, og det var uhyggeligt at gå rundt mellem de primitive celler, hvor blodet fra dengang stadig var på vægge og gulve.

Men når det så er sagt, så er det fantastisk at se, hvilken udvikling Cambodja har haft efterfølgende. Det er imponerende, hvad de har kunnet »bygge op« igen på bare 40 år.

Der er dog ét punkt, hvor de hænger alvorligt i bremsen: Affald! Vi syntes, det var slemt i Vietnam, men det er endnu værre i Cambodja. Og det giver altså skår i glæden, når man gerne vil nyde naturen.

Trist med turister

Fra Phnom Phen trængte vi til ferie og afslapning og tog via Sihanoukville til en lille ø, Koh Rong.

Her stod den på fem dages badeferie på et 14 dage gammelt hotel med den lækreste pool og den bedste mad. Børnene var i poolen cirka 10 timer om dagen og nød i den grad at skulle ingenting.

Anne var også i Sihanoukville tilbage i 2003 og kunne konstatere, at mængden af turister ikke har gjort noget godt for området. Det er en trist virkning, turister nogle gange har på miljøet. Fra paradisøen gik det med »sovebus« nordpå til Siem Reap. Det var dog ikke meget, der blev sovet, da chaufføren åbenbart havde travlt og kørte meget stærkt. Vi kom frem cirka tre timer før tid og blev læsset af klokken fem om morgenen på en losseplads, hvor der i øvrigt ikke var lys.

Meget forventeligt var vores hotel der ikke lige til at samle os op, så det blev til en taxa og meget tidligt check-in.

På tempeljagt

Siem Reap ligger i det nordlige Cambodja og er hjemstedet for tempelkomplekset Angkor Wat. Templerne er bygget mellem år 800 og 1200, da Khmerriget var på sit største.

Vi hyrede en guide for tre dage, der tog os med på tempeljagt og forsøgte at sætte os ind i buddhismen, hinduismen, Khmerriget og alt om templerne. De trosretninger er mere komplekse end brexit ...

Det er imponerende, hvordan man dengang kunne fragte store sten 60-70 kilometer, udhugge dem med millimeters nøjagtighed og - uden moderne entreprenørmaskiner - sætte dem sammen til templer af den størrelse. Men arbejdsglæde blandt folkene på gulvet var nok heller ikke noget, de gik så meget op i dengang.

Hell Fire Pass

Fra Angkor Wat tog vi bussen tilbage til Bangkok, Thailand. Igen en bustur på cirka otte timer, hvor chaufføren heldigvis ikke kørte på tid.

Vi ved efterhånden, at man som regel skal lægge to timer til den planlagte ankomst, så passer tiden, måske. Børnene er ved at have lært livet på landevejen, og de er gode til de lange træk.

Fra Bangkok skulle vi på en femdages tur mod River Kwai. Området her mellem Burma og Thailand er interessant: Japanerne tog under Anden Verdenskrig mange engelske, hollandske og australske krigsfanger og tvang dem under kummerlige forhold til at lave en jernbane fra Thailand til Burma, i alt 475 kilometer.

Meningen med jernbanen var at kunne transportere materiel til de japanske tropper i Burma for derfra at kunne indtage Kina. Jernbanen blev færdig, men nåede aldrig at komme i brug, da japanerne overgav sig efter atombomberne i Hiroshima og Nagasaki.

Men selve historien om tilblivelsen af jernbanen og alle de tabte liv - flere end 100.000 døde - i forbindelse med arbejdet var spændende. Specielt ved et bjergpas, Hell Fire Pass, omkom der mange krigsfanger, som med håndkraft huggede sig igennem bjerget. Vi fandt ud af, at en dansker døde i forbindelse med jernbanebyggeriet.

Med strømmen på Kwai

De første par dage boede vi i en »gammel« teltlejr fra Anden Verdenskrig, som dengang fungerede som hospitalslejr for de mange syge krigsfanger fra jernbanen. Lejren var dog blevet moderniseret ...

De efterfølgende nætter sov vi på en tømmerflåde på River Kwai. Det lyder primitivt, men det var en række tømmerflåder, der var bundet sammen som perler på en snor, og i midten en restauranttømmerflåde. Lidt primitivt var det dog, for der var hverken installeret strøm eller wifi! Så når det blev mørkt, så blev det mørkt, bortset fra måneskin og olielampernes skær.

Ved tømmerflåderne var der forholdsvis meget strøm i floden, og vi havde en del sjov med at kaste os i floden og drive med strømmen ned til enden af alle tømmerflåderne og så gå tilbage igen. Ud over at drive med strømmen var vi på en del guidede ture omkring River Kwai og den historiske jernbane. Vi gik gennem Hell Fire Pass, hvor man nærmest kunne høre hakkerne mod klipperne, og selvfølgelige gik vi over broen ved floden Kwai, mens vi fløjtede ...

Vi kan nu efterhånden sætte kryds ved Filippinerne, Vietnam, Cambodja og Thailand. Næsen er nu sat mod Nepal.

Rejsebreve

Folkebladets læsere kommer med på rygsæktur gennem Asien med en familie fra Skibbild-Nøvling. Familien består af sygeplejerske Anne Jensen (41 år), færdselsbetjent Frederik Bruun (37 år) og deres to piger, Bella (8 år) og Fenja (6 år).

Familien rejser gennem Filippinerne, Vietnam, Cambodia, Thailand, Nepal og Maldiverne, og de vil jævnligt sende rejsebreve og billeder hjem fra deres oplevelser undervejs. Rejsen varer fra 13. januar til 26. april.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg