Tip os
Foto: Martin Ballund

Rattet stjålet fra biler i Herning og Tjørring

To BMW'ere har fået stjålet rattet - der kan være tale om bestillingsarbejde
07. februar 2018, 09.11

Herning De kriminelle har tilsyneladende fundet en ny måde at tjene penge på.

I hvert tilfælde har der fra mandag aften til tirsdag morgen været tyveri af rattet fra to personbiler.

Det er begge af mærket BMW, og de har begge holdt på private adresser.

Klokken 7.12 fik politiet et opkald fra Frøskovparken i Tjørring, hvor rattet var stjålet fra en BMW 2.

Ved middagstid var det på Gudenåvej, hvor der var stjålet et sportsrat fra en BMW 520.

Anmelderen forklarede, at det også var sket for 14 dage siden.

I Haraldsgade havde der også været tyveri fra en BMW 320. Rattet var stadig i bilen, men en airbag var forsvundet sammen med et par solbriller og en Garmin gps.

Det er tidligere set, at der er forsvundet udstyr fra en række biler af samme mærke, og der kan være tale om et bestillingsarbejde.

Ordet er dit



Mere 112