Tip os log ind
  • 1/:
    Foto: Martin Ballund
  • 1/:
    Foto: Martin Ballund

Pusher snuppet med regnskab og kokain i salgsposer

27. december 2018, 18.11

HERNING Politiet fik fredag før jul et tip om, at en person kørte rundt i enten spiritus- eller narkopåvirket tilstand, og politiet sendte et par betjente af sted efter bilen. Den blev fulgt fra Herning og næsten til Ringkøbing, inden det lykkedes at få standset føreren. Det viste sig at være en 34-årig mand fra Aarhus, og han havde ikke rent mel i pølsemandsposerne. Han var i besiddelse af 18 gram kokain, der var fordelt med et gram i hver pose. Politiet fandt også et regnskab, som manden - og måske nogle af hans kunder - skal stå til regnskab for. Indtil videre er den 34-årige mand blevet varetægtsfængslet til 18. januar.

Ordet er dit



Mere 112