Tip os log ind
Klaus Mejner Nielsen.

Psykiatri i turbofart frem

14. november 2017, 10.45

PSYKIATRI Psykiatrien har virkelig fyldt meget i denne valgkamp,til regionsrådsvalget. Det er rigtig godt, for psykiatrien i region Midt mangler masser af penge, ansatte, og langt flere sengepladser.

50 procent af alle borgere i Region Midt kender en, som er psykisk syg, er pårørende til en psykisk syg eller kender nogen i omgangskredsen, som er psykisk sårbar.

Selv om det er sådan, så er der kun blevet sparet, blevet færre sengepladser, udskrevet patienter for tidligt til gaden og brugt mere tvang, fremfor mindre.

De ansatte og deres organisationer på de psykiatriske afdelinger har råbt op om det i nærmest hele denne valgperiode. Møde på møde er holdt med de ansatte og regionsformand Bent Hansen. Der er sket lidt, meget lidt og derfor besluttede nogle af lægerne, sygeplejerskerne og andre faggrupper at stille op til regionsvalget på en egen liste. Den heddet psykiatrilisten, og jeg skal da love for, at partierne nu vil tale om alt det gode, de vil.

Den bedste metode for at få flere penge, ansatte, og mindre tvang er at stemme på psykiatrilisten, Enhedslisten eller på enkelt kandidater, der kan dokumentere, at de har stillet udgiftskrævende forslag omkring psykiatrien. Jeg nævner Enhedslisten, fordi de har siddet med i regionsrådet i denne periode og blandt andet ikke er med i budgettet for 2018 på grund af for få penge til psykiatrien.

Så stem på en kandidat, der med fuld skrue har støttet psykiatrien, på Enhedslisten ellet Psykiatrilisten.

Ordet er dit