Tip os log ind

Politisk parentes: Surprise!

12. januar 2019, 06.13

Da jeg sidst skulle opereres - det skal man jævnligt med alle de sygdomme, jeg har - blev jeg kørt med taxi fra det sygehus, der skulle skære i mig, til et af regionens andre hospitaler.

Der stod skanneren nemlig ...

Bagefter fik jeg en kuvert i hånden med besked om, at den skulle jeg aflevere til lægen på operationsstuen, når jeg kom tilbage.

»Så hun kan se, hvor hun skal skære i dig,« sagde sygeplejersken.

Jeg blev af en anden taxi kørt retur til operationsstuen, gav lægen kuverten - og hun skar.

»Den slags ture får vi ustandselig,« sagde taxichaufføren. »Fin indtægt for mig. Men det virker nu lidt Ebberød Bank ...«

Det vrimler med den slags historier - og nogle, der er langt værre.

Men en af de historier, der skabte overskrifter i denne uge, var »Venstres baglands« protest mod en nedlæggelse af landets fem regioner.

Ingen ved ganske vist med sikkerhed, om regeringen har tænkt sig at gøre det - i det sundhedsudspil, der er på vej - men man har en mistanke, eftersom det er velkendt, at tre af blå bloks fire partier har haft regionernes lukning på dagsordenen i årevis.

Venstre ved man ikke rigtigt, hvor man har ...

Dele af partiet vil gerne det ene, andre dele det andet - men de partier, der bestemmer om Venstre skal bestemme, vil kun det ene.

Eller det andet, måske. Afhængig af hvad der er hvad.

Det er ikke let!

Det er ikke så meget det. Det er mere det, at henvendelsen til statsminister Lars Løkke Rasmussen i medierne blev præsenteret som endnu en af de sensationer, dansk politisk journalistik er så rig på:

»54 regionsrådsmedlemmer fra Venstre opfordrer Løkke til at bevare regionerne«!

Surprise!

Personligt ville jeg være blevet mere overrasket, hvis de 54 regionsrådsmedlemmer havde opfordret Løkke til at nedlægge regionerne.

De færreste vil jo save den gren over, de selv sidder på.

Forestil Dem at regeringen foreslog at Folketinget skulle nedlægges.

Overskrifterne ville nok lyde sådan:

»179 folketingsmedlemmer opfordrer Løkke til at bevare Folketinget«.

I hvert fald så længe Nye Borgerlige ikke er kommet ind. Hvad de kan finde på, aner ingen jo.

Tinget består som bekendt af 179 medlemmer. De ville nok være ret enige om at en nedlæggelse af deres hverv ville være skadelig. Måske bortset fra dem, der er ministre ...

Skadeligt for demokratiet, naturligvis.

Eller hvis det handlede om kommunerne:

»2.432 danske kommunalpolitikere forlanger at kommunerne bevares.«

Nå - måske ikke helt så mange. Man kan ikke udelukke, at der sted eller to sidder et par noksagter, som synes, det ville være fint at afskaffe demokratiet ...

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om regionerne er overflødige eller uundværlige til at styre vore sygehuse. Man må anerkende, at regionsrådene er tættere på vælgerne end Folketinget - selv om der desværre er mange vælgere, der ikke aner, hvem der sidder i de råd.

Eller hvad de laver. Bortset fra at det har noget med sygehuse at gøre.

Men hvis der sker fejl i sundhedsvæsenet - hvad der jo gør jævnligt - ender bolden alligevel næsten altid på et højere plan. Oppositionen kritiserer fluks den til enhver tid siddende sundhedsminister, som fluks svarer, at det er regionerne, der styrer sygehusene, »så spørg dem«!

Hvorpå regionerne svarer, at det er Folketinget og regeringen, der fastsætter økonomien - og der er aldrig penge nok, for vi bliver jo sygere og sygere i takt med at vi lever længere og længere og bliver raskere og raskere.

Hvordan man så ellers får det til at hænge sammen ...

På den baggrund er det lidt svært at vide, hvad man skal tro, når de 54 regionsrådsmedlemmer siger, at fordelen ved regionerne er at de er tæt på vælgerne, og så kan vælgerne bare fyre dem ved næste valg.

Det hedder jo nærdemokrati.

Men når så regionerne, hvis der er noget at klage over, siger, at det er de skiftende regeringer og Folketinget, der har skylden, fordi de er for fedtede med skatteydernes penge - jamen, så kan man vel strengt taget lige så godt lægge det totale ansvar der?

Eller hvordan?

Som det er nu, er sygehusstrukturen næsten opbygget til ansvarsforflygtigelse. Og så er der kommunerne - der alt for tit ikke tager hånd om patienterne, når de udskrives, fordi de er færdigbehandlede på sygehuset - for de får heller ikke penge nok.

Og tre dage senere bliver vi indlagt igen. Og ventelisterne vokser, mens vi ligger der på gangene, fordi kommunerne ikke ...

Og det er alt sammen Folketingets skyld.

Jeg ved ikke, om regionerne bør afskaffes, så ansvaret lægges der, hvor det plejer at ende, når noget ikke virker.

Jeg ved heller ikke, om det er det, regeringen vil. Det vil vise sig.

Men set fra min sygeseng burde en sundhedsreform frem for noget sikre, at vi behandles ens, uanset hvor i landet vi bor. Det er uforståeligt, at regionerne - og sygehusene - på så mange områder synes at nægte at samarbejde og lære af hinanden (jfr. den sjællandske sundhedsplatform). For i dele af landet gør sygehusene det fint; i andre dele har man indtryk af, at de ledes af sognerådspolitikere, der ser stort på fagligheden i deres kamp for deres egne syge mostre, dvs. sygehusene der, hvor de selv er valgt.

Det er ret indlysende. Der er ikke megen surprise i det ...

Ordet er dit