Tip os log ind
Foto: Christian Sjurman

Politiet søger vidner til overfald

Politiet er søndag morgen til stede på banegården i Herning, hvor de efterforsker et overfald på en 44-årig kvinde
25. februar 2018, 08.44

HERNING Midt- og Vestjyllands Politi blev søndag morgen klokken 6.30 alarmeret om, at en 44-årig kvinde var blevet overfaldet på banegården i Herning.

Nu søger politiet vidner til episoden. Det fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen.

- Vi er ikke helt sikre på, hvor overfaldet har fundet sted, men formoder at det kan være sket i tunnelen under banegården tæt på Godsbanevej.

- Vi har snakket med den 44-årige kvinde, men da hun var påvirket af alkohol og af situationen, var det svært at finde hoved og hale i hele forløbet. Men der er nogle ting, der for os til at tænke, at hun er blevet udsat for et overfald, og derfor vil vi rigtig gerne høre fra vidner, der har set kvinden.

- Vi er ikke sikre på i hvilket tidsrum, overfaldet kan have fundet sted, men vi vil gerne have kortlagt de seneste par timer op til, vi får meldingen om overfaldet, siger Carsten Henriksen.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114, hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet i sagen.

Ordet er dit



Mere 112