Tip os log ind
Foto: Colourbox

Politiet søger vidner: 22-årig udsat for voldtægt

Vidner til overgreb i midtbyen natten til søndag søges
18. marts 2019, 09.36

HERNING Søndag klokken 10.50 modtog politiet en anmeldelse om voldtægt fra en 22-årig kvinde fra Herning. Hun fortalte, at hun natten til søndag mellem midnat og klokken 01.00 blev trukket væk fra Smallegade ud for Dansebar & Einstein og lagt ned i det våde føre.

- Hun mistede bevidstheden, og da hun vågnede, var hendes strømpebukser og trusser trukket ned, og hun havde smerter i underlivet, forklarer sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Den 22-årige kvinde blev fundet grædende ved Carit Etlars Gade af et vidne, som hjalp hende hjem. Politiet satte gang i efterforskningen søndag formiddag, og den 22-årige kvinde blev undersøgt af retsmedicinere.

- Vi efterlyser vidner, som har set noget, og vi er i gang med at finde ud af, om vi kan se noget på billederne fra de overvågningskameraer, der er i området, oplyser Bent Smedegaard.

Ordet er dit



Mere 112