Tip os
Foto: Colourbox

Politiet mødt af baseballbat, narko og Gestapo-tilråb i Hammerum

Tumult i Hammerum endte med tre sigtelser
05. april 2018, 09.43

Hammerum Ordensmagten blev kaldt til en adresse i Hammerum i går ved 17-tiden, hvor der var opstået tumult, og det endte med hele tre sigtelser.

Den første gik til en 38-årig mand fra Hammerum, der havde indfundet sig på adressen med et baseballbat.

Manden ville indkassere noget gæld, og havde derfor battet med. Det må man selvfølgelig ikke, så han fik en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen.

På adressen boede en 26-årig kvinde. Hun havde besøg af en 36-årig mand fra Ikast. Ham visiterede politiet, da de havde mistanke om narko, og det holdt stik. Den 36-årige var i besiddelse af tre små poser med i alt 0,8 gram kokain.

Den 36-årige kunne ikke nøjes med at blive sigtet for overtrædelse af narkolovgivningen, da han kaldte betjentene »Motherfuckers« og »Gestapo«. Den slags kaldes i lovsprog for »fornærmende tale« og det koster en bøde.

Ordet er dit



Mere 112