Tip os log ind
Politiet har frigivet navnet på trafikdræbt kvinde.
Foto: Colourbox

Politiet frigiver navnet på lokal trafikdræbt kvinde

Politiet har nu haft kontakt til de pårørende til den unge kvinde fra Sinding
20. juli 2018, 10.19

Herning Lokalpolitiet i Herning oplyser, at det var 20-årige Cecilie Cederström fra Sinding, som natten til torsdag kørte galt i en varebil på Merrildvej ved Sinding.

Hun døde senere af sine kvæstelser.

Bilen var i en venstrekurve kommet ud i rabatten, hvorefter den kørte på tværs af vejen, hvor den ramte et vejtræ en meter væk fra vejen.

Det er fortsat ikke lagt fast, hvornår ulykken skete, men den 20-årige kvinde blev fundet fastklemt i bilen klokken 05.50 torsdag morgen, og redningsmandskab forsøgte med hjerte-lunge-redning, men hendes liv stod ikke til at redde.

Ordet er dit



Mere 112