Tip os

Politiet fik travlt i Brande: Fandt kølle med pigtråd, økse, spyd og to kanonslag

09. maj 2018, 08.51

BRANDE Der var tirsdag sidst på eftermiddagen samlet en del politi på Ørbækvej i Brande.

Baggrunden var en anmeldelse fra en kvinde, der følte sig truet af en ekskæreste. Han havde blandt andet truet hende med at gøre brug af en pistol.

Politiet mødte derfor frem til ekskærestens adresse i Brande, men den 41-årige mand var åbenbart ikke hjemme.

Men nu da man havde taget turen til Brande, besluttede man sig for at ransage hans lejlighed, og her stødte man på en økse, et spyd, 11 skarpe patroner, en kølle med pigtråd, en karatestav samt to kanonslag.

Politiet tog de forbudte sager med og leder nu videre efter den 41-årige, der kan se frem til sigtelser for overtrædelser af såvel våben- som fyrværkeriloven. Desuden vil han formentlig også blive sigtet for at rette alvorlige trusler mod ekskæresten.

Ordet er dit



Mere 112