Tip os log ind

Politibetjent bidt i hånden af psykisk syg mand i Hammerum

Panisk herningenser troede, at nogen var efter ham
13. april 2018, 09.11

Hammerum I går blev en politibetjent bidt i hånden af en 36-årig mand fra Herning.

Manden havde søgt tilflugt hos en tilfældig person på Palle Fløes Vej i Hammerum, fordi han troede, at der var nogle efter ham.

Beboeren kontaktede politiet, og da betjentene kom frem, gik den 36-årige mand i panik, og bed den ene betjent i hånden.

Det blødte fra betjentens hånd, og han måtte behandles og vaccineres mod stivkrampe.

Den 36-årige mand blev anholdt, og han er nu indlagt på psykiatrisk afdeling i Herning. Han er sigtet for vold mod betjenten.

Ordet er dit



Mere 112