Tip os log ind
Tatjana Stenvad.

Pas på vores valg til Europaparlamentet

13. maj 2019, 13.45

EU-valg En bøn her fra en folketingskandidat: Lad ikke Europaparlamentsvalget drukne i folketingsvalget. Hvis vi virkelig skal rykke på klimafronten, skal vi i gang på den globale scene nu. Hvad der kommer til at ske i de næste år i EU er helt afgørende for os globalt og nationalt. Dette EP-valg er i min optik det vigtigste nogensinde. Vi skal have malet Europa grønt.

Alternativet stiller op sammen med en lang række progressive, grønne partier fra hele Europa via den første europæiske opstillingsliste nogensinde: European Spring. Vores politik »Green New Deal« vægter:

- Indførelsen af en bindende europæisk klimalov,

- Indførelsen af en progressiv CO2-skat baseret på landenes velstandsniveau og CO2-udledninger,

- En ændring af den europæiske landbrugspolitik, så støtten er målrettet økologiske og bæredygtige landbrug,

- Oprettelsen af en ny miljø- og klimadomstol,

- Etablering af et nyt grønt investeringsprogram: 500 mia. euro investeres årligt i Europas grønne omstilling

Fra European Spring og Alternativet lyder det: - I vores Green New Deal viser vi, hvordan vi kan skabe en bæredygtig verden samtidig med, at vi rækker en hånd ud til alle, som vil være med til at skabe et langt grønnere, entreprenant, retfærdigt og demokratisk Europa. Vores håb er, at flere kræfter vil træde sammen for at videreudvikle vores Green New Deal - det er nemlig vores bedste mulighed for at sætte gang i en af de vigtigste og mest skelsættende bevægelser i verdens-historien. Det er intet mindre end den opgave, som klimakrisen kræver af os«.

Herfra skal det lyde: Husk at stem, for vi er Europa.

Ordet er dit



Mere Debat