Tip os log ind

Oplevelser i forbindelse med en hjerneblødning

20. april 2019, 07.30

HJERNEBLØDNING. Til det danske sygehusvæsen.

Min kone blev 26. februar opereret på Aarhus Universitetshospital for en udposning i hjernen. Der skete et uheld under operationen, så min kone fik en hjerneblødning.

Lægen ringede til mig og sagde, han var ked af uheldet og at sagen var indberettet til Patientklagenævnet. Han mente dog ikke, der kunne blive tale om erstatning, da der var ca. tre-fem procents risiko for, at det kunne gå galt.

Vi var blevet orienteret om risikoen før operationen, men kunne risikere, at en hjerneblødning, der skete langt fra sygehuset, kunne være meget farlig. Hvad skal man vælge?

Jeg har talt med vores forsikring, Vestjylland. De mener, det var en sygdom, ikke en ulykke, så de kunne desværre ikke hjælpe os (godt, man er forsikret).

Min kone kom efter operationen på intensiv, kunne ikke tale, kunne ikke bevæge højre arm og kunne ikke bevæge højre ben.

Jeg fik at vide, at det, hun havde brug for, var absolut ro.

Ganske få dage efter fik jeg at vide, at der ikke var plads til hende på intensiv, da der var patienter, der var mere dårlige end hende, så hun skulle på en sengeafdeling.

Jeg fik igen at vide, at hun havde brug for absolut ro. Få dage efter blev hun flyttet til en sengeafdeling på Skejby Sygehus med senere henblik på genoptræning, måske i Hammel.

Så fik vi igen at vide, at de skulle bruge hendes plads, så hun skulle flyttes til Holstebro Sygehus og jeg fik igen at vide, at hun havde brug for ro. Efter få dage på Holstebro Sygehus måtte hun ikke være der mere, der var en anden, der skulle have hendes plads, så de ville flytte hende til Herning Rehabiliteringscenter og når der engang måske blev plads til genoptræning i måske Hammel.

På Herning Rehabiliteringscenter skulle vi selv betale al hendes medicin. Vi skal selv betale hendes mad. Hun skulle bruge sit eget tøj og jeg skulle hente tøjet, vaske det og komme med det igen. Hvis vi skulle til tandlæge, skulle vi selv betale befordring til og fra tandlægen, også selv om hun ikke selv kan gå.

Nu står jeg her nogle uger senere og tænker på, hvor heldig hun er. Al den ro, alle de steder, hun har været (gad vide, hvor de sender hende hen, næste gang de mangler plads).

Jeg håber, det danske sygehusvæsen har fået ro. Det synes jeg bestemt ikke, min kone har fået.

Vi har begge haft et langt og godt arbejdsliv og har dermed betalt en del penge til skattevæsnet - men de går vel til et godt formål.

Jeg har svært ved at se, hvad Velfærdsdanmark er for en ting og jeg har svært ved at se, hvad det betyder.

Ordet er dit



Mere Debat