Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Opdateret: Mand truet med gasgevær midt i Vildbjerg

29-årig mand anholdt og løsladt igen efter han har truet med gasgevær i Vildbjergaf jesper wind
02. februar 2019, 12.12

VILDBJERG Politiet har kort før middag lørdag anholdt en 29-årig mand i hans hjem i Vildbjerg.

Manden havde lørdag morgen truet en anden mand med et gasgevær på Nørregade midt i Vildbjerg.

Det oplyste vagtchef Simon Skelkjær hos Midt- og Vestjyllands Politi lørdag ved middagstid.

Maskeret

I løbet af eftermiddagen har politiet afhørt og løsladt den 29-årige mand.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den 29-årige mand var »lettere påvirket«, da han truede en anden mand med noget, der lignede en maskinpistol på Nørregade i Vildbjerg.

Det viste sig at være et gevær, der skyder med plastikkugler.

Den forurettede kørte væk fra stedet. Den maskerede mand med gasgeværet sparkede på hans bil.

Den 29-årige er sigtet for trusler, hærværk og brud på ordensbekendtgørelsen ved at fremkalde frygt og uorden.

Politiet sendte flere patruljer ud i Vildbjerg-området i løbet af formiddagen for at finde den 29-årige mand.

Den anholdte mand og hans offer kendte ikke hinanden i forvejen.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg