Tip os log ind
HC Midtjylland er gået konkurs.
Foto: Arkivfoto

Officielt: HC Midtjylland er gået konkurs

Håndboldklubben er ved skifteretten i Herning erklæret konkurs
23. april 2018, 13.55

Håndbold Så er det officielt. HC Midtjylland er gået konkurs.

På et retsmøde i skifteretten i Herning mandag først på eftermiddagen blev håndboldklubben erklæret konkurs.

Som Herning Folkeblad kunne fortælle her til formiddag, fandt retsmødet sted, fordi en medarbejder i HC Midtjylland begærede klubben konkurs på grund af manglende udbetaling af løn. Ifølge bestyrelsesformand Thomas Hintze handler det også om en skattesag mellem klubben og den pågældende medarbejder, og det er på grund af den sag, at medarbejderen ikke har fået sin løn.

Med konkursen er et langstrakt forløb med økonomiske problemer altså kulmineret i, at selskabet, der har drevet håndboldklubben, nu lukker og slukker.

Dermed tvangsnedrykkes HCM til 2. division, og licensen går tilbage til moderklubben Herning FH.

HC Midtjylland skulle i aften have spillet mod Ribe-Esbjerg på udebane i ligakvalifikationsspillet, men HCM har spillet sin sidste kamp.

Ordet er dit



Mere Sport