Tip os log ind
Autismecenter Vest, der holder til i en tidligere landbrugsejendom mellem Snejbjerg og Herning, vil hen over sommeren indrette sit nye STU-tilbud i lokaler, der hidtil har udgjort en separat lejlighed - helt til højre i billedet. ?
Foto: Flemming Hansen

Ny uddannelse skal hjælpe unge autister til at mestre deres liv

Autismecenter Vest holder informationsaften om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse fra august
12. juni 2018, 15.02

SNEJBJERG Fra august tilbyder Autismecenter Vest på Langvadbjerg en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for autister, og onsdag 20. juni kan unge med autismespektrumforstyrrelse og deres pårørende - forældre, søskende, bedsteforældre og venner - komme til informationsaften om det nye tilbud.

Der er tale om et autismespecifikt STU-tilbud med vægt på uddannelses- og erhvervsafklaring. Den treårige uddannelse, der kun tilbydes ganske få andre steder i landet, tager udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle autismeprofil.

Forløbet skal groft sagt hjælpe unge autister til at mestre deres liv efter folkeskolen.

Få rutinerne på plads

- Vi skal hjælpe dem med at få det helt dagligdags på plads: at passe et hjem, gøre badet rent, tage en bus - så rutinerne er på plads, den dag de skal i gang med en uddannelse eller et job, som centerleder Søren Dalgaard fortalte, da han tidligere på måneden modtog Midtvestjysk Uddannelsespris.

Ud over at udbrede kendskabet til det nye STU-tilbud vil Autismecenter Vest byde på rundvisning, kaffe og kage ved den gratis informationsaften.

Ordet er dit



Mere Herning