Tip os log ind
Konfirmanderne mødes i Vildbjerg Kirkecenter og cykler ud til fire forskellige steder. ?
Foto: Jonas Rødkjær Møller

Næstekærlighed til konfirmander

06. november 2018, 08.40

VILDBJERG-TIMRING-ABILDÅ-SKIBBILD-NØVLING Konfirmanderne i Vildbjerg-Nøvling-Timring-Tiphede sogne deltager tirsdag 13. november i en fælles temadag, hvor menneskesyn, diakoni og næstekærlighed er på programmet.

Dagen starter med morgensang i Vildbjerg Kirkecenter efterfulgt af koncert og trylleshow med sangeren og entertaineren Hans Jørn Østerby.

Derefter cykler konfirmanderne i fire grupper rundt i området og besøger henholdsvis Møltrup Optagelseshjem, Plejecenter Kildehøj, en af byens genbrugsbutikker samt bostedet Solglimt.

- Det er vores håb, at konfirmanderne får stiftet bekendtskab med det kristne livs- og menneskesyn, som det på forskellig vis udleves i praksis, siger provst Carsten Hoffmann.

- Samtidig er det også vores håb, at konfirmanderne får øje for, at næstekærlighed er vigtig for sammenhængskraften i et samfund: At vi alle sammen har brug for at være genstand for andre menneskers omsorg, siger Carsten Hoffmann.

Ordet er dit



Mere Vildbjerg