Tip os
Pål Kristian Balstad. ?
Foto: Privatfoto

Norsk præst tager vafler med

10. januar 2018, 11.12

VILDBJERG Foreningen Norden i Herning har medlemmer i hele kommunen, også i Vildbjerg-området, og derfor holder foreningen i morgen, torsdag, et arrangement i Vildbjerg Kirkecenter. Her kommer Pål Kristian Balstad og hans team fra Den Norske Sømandskirke i København på besøg.

Pål Kristian Balstad er sømandspræst og daglig leder ved Den Norske Sjømannskirke/Kong Haakons Kirke i København. Hans virke begrænser sig dog ikke kun til København - han har faktisk hele Danmark som sin arbejdsplads.

Som nordmand i Danmark får han mange spørgsmål om sit fædreland, så aftenens foredrag handler både om hans virke som sømandspræst samt om Norge og norsk madkultur, især om de norske vafler, der er blevet kåret som verdens bedste.

Derfor bliver både vaffeljern og vaffeldej også medbragt til Vildbjerg, så der kan bages vafler til kaffen. Desuden vil både Pål Kristian Balstad og hans team underholde med norske sange, lave lotteri med norske gevinster og have norske madvarer med til publikum.

Som et lokalt islæt kommer Vildbjergs organist, Claus Aaskov, og spiller til aftenens sange.

Ordet er dit