Tip os log ind
Politiet søger vidner til indbruddet i de ni varevogne natten til onsdag.
Foto: Martin Ballund

Ni varevogne med elværktøj plyndret på en nat

Varebiler i Tjørring og Sunds brækket op
06. december 2018, 12.06

SUNDS/TJØRRNG Tirsdag fra omkring midnat til onsdag morgen klokken 07.00 blev ni varevogne plyndret - seks af dem var i Sunds. De holdt parkeret på Stationsvej, Møllekrogen, Åvej, Kastanjevej og to varebiler holdt på Rønne Allé.

De tre andre varebiler stod i Tjørring på Fællestoften, Højgårdvej og Tjørringparken.

Lokalpolitiet i Herning fortæller, at gerningsmanden enten har knust forruden eller lavet boringer ved håndtaget og derefter har kunnet åbne bildøren.

Tyven gik primært efter elværktøjet i varevognene, men de var ikke blevet tømt for værktøj.

Tyven havde været hurtigt inde i varevognen og tog, hvad han kunne bære og smuttede derefter videre til næste varevogn i området.

Politiet ved i øjeblikket ikke noget om gerningsmanden udover, at det må være den samme, da tyven har brugt samme metode ved indbruddene i varebilerne.

Lokalpolitiet hører gerne fra folk, som har set noget mistænkeligt i Sunds og Tjørring natten til onsdag.

Politiet kan træffes på 114.

Ordet er dit



Mere 112