Tip os

Musik på Torvet

11. april 2018, 10.33

Brande Hosekræmmeren har det næste halve år sørget for, at der med jævne mellemrum sker lidt mere på byens torv.

Der er således gået aftale med en række musikere om at dukke op og levere små koncerter.

Premieren bliver lørdag 14. april, hvor Nalle og hans trio kommer forbi og leverer tre kvarters musik.

Musikerne kommer i en tourbus, der skal nå seks koncerter på en enkelt dag.

I Brande kører den ind på Torvet og smækker siden ned, og vupti er der en scene.

Ud over Nalle kan branditterne glæde sig til at høre Sussi & Leo, bakkesangerinden Anette Oxenbøll, Nice Little Penguins, Fede Finn & Funny Boyz samt Kalles store trommeshow.

Ordet er dit