Tip os log ind
Foto: Henrik Ole Jensen

Monsterkamp venter FCM i pokalturneringens fjerde runde

Der venter FC Midtjylland en hård duel i Sydbank Pokalens ottendedelsfinale
05. oktober 2018, 12.08

FODBOLD Ottendedelsfinalerne i Sydbank Pokalen byder på en sand lækkerbisken, når FC Midtjylland hjemme tager imod FC København. Selv om det vel nok var den sværest mulige lodtrækning for FCM, kan fodboldelskere godt begynde at glæde sig til en klassekamp mellem de to tophold fra Superligaen.

Lodtrækningen er netop blevet offentliggjort på DBU's hjemmeside, og kampen skal spilles 30.-31. oktober.

FCM spillede sig i tredje runde videre i Sydbank Pokalen med en 2-1-sejr over Dalum IF fra 2. division efter forlænget spilletid. Nu gælder det ottendedelsfinalen i pokalturneringen, hvor næste opgave bliver af en noget anden karakter, når FCK gæster MCH Arena.

De andre syv kampe i ottendedelsfinalen bliver som følger:

Hobro IK - OB

AaB - AC Horsens

FC Nordsjælland - Vendsyssel

Marienlyst - Brøndby IF

Næstved - AGF

SønderjyskE - Esbjerg

Kolding IF - Nykøbing FC/Vejle

Ordet er dit



Mere Sport